Japrisots komplekse psykologiske kriminalromaner har måske ikke skaffet ham det store danske publikum, fordi man finder deres intellektuelle galliske konstruktion besværligt eller rent ud sagtutroværdig, men det er en dyb uretfærdighed, for ved siden af landsmanden Boileau står han som een af de mest udsøgte repræsentanter for psykisk dybdeboring og facetrigdom. Dette bekræftes tilfuldeaf Blodig sommer, den nyeste til dansk oversatte titel. Med penetration og konsekvens afdækkes lagene i en »belastet« ung kvindes psyke i kapitler, der fortælles af hende selv, hendes mor, denmand, der bliver bødlen i hendes makabre tankespinds forbrydelse, og endelig af mandens udefra stumt iagttagende tante. Plottet starter umærkeligt, og på en næsten uudholdeligt spændende ognervepirrende måde breder det sig som råd eller svamp i træværk via en suverænt behersket afsløringsteknik hen imod den unge kvindes sammenbrud i sindssyge efter at grundlaget under hendes hævn erforsvundet -og så får hunden dog - bare en forkert! Originalens argot og bogen i det hele taget er fremragende oversat.