Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blodmåne over Leningrad


Beskrivelse


13-årige Alexei er jøde og på flugt fra Letland mod nord. Undervejs bliver hans forældre dræbt, og han, hans fætter og dennes kone må gennem umenneskelige strabadser, inden de til sidst kan sejle til Sverige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2004

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 3. feb. 2004

En gribende og realistisk beretning om en familie - lettiske jøder - bogens 13-årige hovedperson, Alexei, hans far, mor og onkel samt den otte år ældre fætter, Roumi og dennes kone Sacha, der i vinteren 1942 flygter op nordpå mod Leningrad på falske papirer med et håb om at kunne komme til Sverige. Jaget af både russere og tyskere er det en farefuld færd, der, allerede inden de når Leningrad, koster forældrene og onklen livet, dræbt ved en finsk kontrolpost. Sammen med endnu en jødisk pige, Ruth, som Alexei redder fra at blive voldtaget af en russisk soldat, lever de under usle og farlige vilkår, men de kommer efter umenneskelige anstrengelser til Leningrad, hvor de, efter i længere tid at have levet i en udbombet kælder, til sidst får fat i en båd og sejler til Sverige. Handlingen er mættet med højdramatik på et meget realistisk plan, og læseren identificerer sig let med Alexei og hans spirende forelskelse i Ruth. En række episoder beskriver krigen i al dens gru, og bogen beskriver godt, hvad mange har været udsat for dengang. Dramatisk spændingsbog for alle læsere fra 11 år og samtidig en bog, der giver masser af stof til eftertanke. Flotte sort-hvide illustrationer og en forsideillustration, der rammer bogens spændingsfelter godt, appellerer til læseren.