Bøger / skønlitteratur / roman

Blodregn : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. To unge mennesker myrdes i Aarhus, et spøgelsesskib støder på grund ud for en lille by i Italien og en politibetjent og hans familie overfaldes af en bande i Odense. Efterforsker Roland Benito og politiet får hænderne fulde i forbindelse med at finde en sammenhæng og opklare sagerne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2016

af

af

Charlotte Jakobsen

d. 10. feb. 2016

Velskrevet krimi fra Aarhus med aktuelle problemstillinger og et gennemtænkt og velfungerende handlingsforløb. Til dem, der holder af en god krimi.

Hvordan hænger mordene på to unge mennesker i Aarhus sammen med et spøgelseskib, der ude af kontrol støder på grund ud for en lille by i Syditalien? Hvilken rolle spiller en ung kvinde, der rejser til Nordafrika under påskud af at arbejde for "Læger uden Grænser", men som i virkeligheden leder efter sin donorfar. En politibetjent og hans kone og barn overfaldes nogenlunde samtidig af medlemmer fra den kriminelle bande Black Swan i Odense. Politiet og efterforskeren Roland Benito får deres sag for med at redde trådene ud og finde sammenhængen inden tiden rinder ud.

En velkomponeret, gennemresearchet krimi, med flere uafhængige handlingsforløb, der flettes mere og mere ind i hinanden som handlingen skrider frem og til sidst viser sig at hænge tæt sammen og være uundværlige brikker i den samlede opklaring. Blodregn er niende bog i forfatterens serie om Roland Benito og Anne Larsen. Den kan fint læses som en enkelt stående bog, men også i forlængelse af de foregående bøger, hvorved man vil få endnu mere ud af de finere nuancer og referencer i handlingen.

Det er oplagt at henvise til de andre bøger i serien, hvor DukkebarnetSkjulte fejl og mangler er den første. Elsebeth Egholms serie om journalisten Dicte foregår også i Aarhus se fx første bog Skjulte fejl og manglerDet er oplagt at henvise til de andre bøger i serien, hvor Dukkebarnet er den første. Elsebeth Egholms serie om journalisten Dicte foregår også i Aarhus se fx første bog .


litteratursiden.dk

d. 30. mar. 2016

af

af

Lene Jensen

d. 30. mar. 2016

Fra det øjeblik sammenhængene begynder at falde på plads, er bogen næsten umulig at lægge fra sig. Som sædvanlig er det Rolando Benito, der til sidst udreder trådene. Rolando Benito, som nu er efterf...