Bøger / faglitteratur / mønstre

Blød patchwork


Beskrivelse


Anvisninger og mønstre til bl.a. tørklæder, tasker, tæpper, puder, dække- og brødservietter og julepynt med forskellige motiver, inspireret af de amerikanske rag quilts.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2005

af

af

Lone Fosdal

d. 23. dec. 2005

Dorthe Jollmann arbejder oftest med mindre ting som tasker, puder, små tæpper, servietter o.l. i sine patchworkbøger. Således også i denne nye bog der bl.a. har nogle puder i utraditionelle faconer, bl.a. en nakke- og en ammepude. Desuden er der en del julepynt så som sokker, nisser og kræmmerhuse. Det specielle ved bogens modeller er, at de er syet i den teknik, der hedder rag-quilt hvor brede sømrum vender ud mod retsiden og klippes op så de frynser. Det giver et lidt vamset udtryk, råt kan det også virke; men da de fleste arbejder er holdt i lyse og lette farver, er hovedindtrykket nu mere romantisk eller nostalgisk, helt i tråd med hvad vi i forvejen kender fra Dorthe Jollmanns hånd. Der indledes med et afsnit om den specielle teknik, også brugt på hanke og stropper. Applikationer monteres med en fri zigzag-klippet kant, så de matcher patchworkstilen. Som altid udførlige vejledninger, skabeloner, instruktive tegninger og nydelige fotos af de færdige arbejder. Jeg tror, vi kan forvente interesse for de enkle modeller i den specielle teknik, også hos folk der ikke har beskæftiget sig med patchwork før.