Bøger / faglitteratur for børn / essays

Bløde punkter


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Meget korte tekster der i et klart og poetisk sprog reflekterer over begreber og ting, der kan være i fokus i et barneunivers. Fx. ensomhed, kærlighed, stress, campingvogn, aftensmad og postkort.

Emneord



Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2000

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 14. nov. 2000

Vi har vel alle vores bløde punkter, barn som voksen og ung som gammel. Her fabulerer Schnack veloplagt over vores forskellige bløde punkter. I hans version strækker de sig lige fra de dybt seriøse og alvorlige som f.eks. sorg, skilsmisse, demokrati og frihed til dem, der mere hører dagligdagens rutiner til som f.eks. indkøbstur og rengøring. Til sidst i bogen beskrives ugedagene. De får hver deres farve. Hvert lille tema fylder en enkelt side. Teksten er let at læse og let at forstå umiddelbart, men egentlig temmelig filosofisk og formuleret både med humor og med stof til eftertanke. Karrebæks morsomme illustrationer overrasker som ofte før. Deres imponerende enkelhed er kombineret med stor dobbelttydighed, hvilket åbner mulighed for at digte videre. Teksterne er inspirerende og kan anvendes på mange klassetrin til selvlæsning, til oplæsning af udvalgte tekster med efterfølgende fælles eller individuel refleksion, videredigtning, kreativ skrivning m.m. Fra 4. klasse og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2000

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 14. nov. 2000

Det kan diskuteres om dette er en digtsamling eller ej. Men den er afgjort en smuk og smal bog. Formen er prosa med poesi i både sprog, sansninger og refleksioner. Det kan minde om Louis Jensens 100 historier (1999) , men helt uden disses drillende nonsens og mystifikationer. De korte tekster (1 pr. side) taler ultraklart og enkelt om begreber og ting der kan være i fokus i et barneunivers. Ensomhed, Kærlighed, Stress, Campingvogn, Aftensmad og Postkort er et udpluk af overskrifter. Nogle tekster har en udtalt barnlig synsvinkel, andre ser jeg mere som en voksens overvejelser tilpasset et barn, men indlevelsen i den barnlige synsmåde og forståelsesramme virker ægte hele vejen igennem. Så selvom bogen måske kræver noget af sin læser, giver den også ubesværet og generøst noget igen til enhver fra ca. 7 år. Samspillet mellem tekst og ill. virker fra første blik perfekt i sin enkelhed. Hver tekst står på håndkoloreret baggrund i forskellige stemningsskabende farver og passes grafisk varieret ind i billedet. Og teksternes komprimerede udtryk for det konkrete og det abstrakte genspejles og tolkes med ganske få, men rammende og udtryksfulde billedelementer.


Politiken

d. 23. dec. 2000

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 23. dec. 2000