I 1941 blev Leningrad omringet og gennemlevede herefter 880 døgns belejring, en episode af 2. verdenskrig, der kostede over 1 million menneskeliv. I denne bog beskrives belejringen, som denoplevedes af byens civile indbyggere med hovedvægten på den første frygtelige blokadevinter. Forfatterne bygger deres skildring på utallige interviews og dagbogsoptegnelser, men især følger man trepersoner, der alle har efterladt sig dagbøger, en intellektuel, en kvinde med to små børn og en helt ung mand, hvis optegnelser udgør en uhyggelig, men betagende beskrivelse af menneskersreaktioner på sult, kulde, ødelæggelse og død. Hvor der ikke citeres fra dagbøger/interviews, er sproget tungt og patetisk, og gennemgangen er ofte moraliserende og stort set ukritisk. Illustreretmed dystre lidt brunlige fotos, ikke alle i bedste gengivelse, men et godt supplement til teksten. Harrison E. Saliburys 900 dage fra 1970 er stadig den bedste introduktion til emnet, men forlæsere med et vist kendskab tilSovjetunionen vil Blokadebogen være velegnet som supplerende læsning idet den bringer mange hidtil ukendte øjenvidneskildringer fra almindelige leningradere og er etgodt eksempel på sovjetisk historieskrivning.