Bøger / faglitteratur / bagebøger

Blomsterbergs sommer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2019

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 29. apr. 2019

Med udgangspunkt i sommerens bær og frugter præsenterer Blomsterberg en række nye opskrifter på kager, desserter og andre søde sager. Til glæde for alle med en sød tand og konditordrømme.

Blomsterbergs nye udgivelse indeholder over 80 opskrifter, der bringer frugter, bær og urter fra have, skov og strand i spil. Efter et kort forord og et par sider med tips og tricks følger bogens opskriftsdel. De første kapitler indeholder opskrifter på tærter, moussekager og store kager. Dernæst følger afsnit med opskrifter på desserter, fx is, parfait, koldskål og panna cotta. Bogen afrundes med kapitler indeholdende petit fours, flødeboller, syltetøj og saft. En del af opskrifterne kræver mere end en dag at gennemføre. Alle opskrifter er illustrerede med fotos. Udover liste over ingredienser samt vejledning angives sværhedsgrad på en skala fra 1 til 4, samt hvilke remedier, der er brug for. Bagerst register.

Flot og dekorativ bog, der lægger vægt på at bruge årstidens danske frugter og bær. En fin blanding af lette og svære opskrifter på smukke, lækre kager.

Blomsterbergs fans vil også være interesserede i hendes andre bøger fx Blomsterbergs bedste ; 170 af Mettes bedste opskrifter samlet i én bog. En bog som Kagekarma indeholder også opskrifter på flotte konditorkager. Denne skiller sig ud ved sit fokus på sommerens bær og frugterBlomsterbergs bedste170 af Mettes bedste opskrifter samlet i én bogKagekarmaBlomsterbergs fans vil også være interesserede i hendes andre bøger fx Blomsterbergs bedste ; 170 af Mettes bedste opskrifter samlet i én bog. En bog som indeholder også opskrifter på flotte konditorkager. Denne skiller sig ud ved sit fokus på sommerens bær og frugter.