Fantastisk og forstemmende roman om kærlighed, sorg, selvmord og identitet. For alle der holder af rå, velskrevet litteratur, der tør tage fat på virkeligheden.
Roman om at føle sig forkert og ikke værd at elske. Hovedpersonen har på overfladen en fin tilværelse. Hun er lesbisk og har en dejlig kæreste, en forstående familie og skal rejse fra Nuuk til Aarhus for at starte på universitetet. Men hun føler sig forkert og alene overalt. Tankerne kredser om død, savn og rodløshed. Et selvmord i kærestens familie sender hende tilbage til Grønland, og sammen undersøger de baggrunden for selvmordet. Hun bliver mere og mere optaget af den meget høje selvmordsrate blandt grønlandske unge og af sine egne tanker om døden. Et brud med kæresten sætter fart i den nedadgående spiral. Handlingen er inddelt i afsnit af små mindetekster om personer, der har begået selvmord.
En ret fantastisk, men forstemmende roman. Niviaq Korneliussen skriver, så man mærker al sin egen angst og mørke. Det er ikke nogen lykkelig bog, men den er vedkommende og vigtig. Den er både humoristisk, sort og fortvivlende. Der er en del lesbiske sexscener, som er befriende ligefremt beskrevet.
Forfatterens egen Homo sapienneSubmarinoSusSolar om identitet, køn og seksualitet er det, der minder mest om. Ræset mod bunden kan også sammenlignes med fx Jonas T. Bengtssons Submarino og Sus og Solar af Theis ØrntoftForfatterens egen Homo sapienne om identitet, køn og seksualitet er det, der minder mest om. Ræset mod bunden kan også sammenlignes med fx Jonas T. Bengtssons og Sus og Solar af Theis ØrntoftForfatterens egen Homo sapienne om identitet, køn og seksualitet er det, der minder mest om. Ræset mod bunden kan også sammenlignes med fx Jonas T. Bengtssons Submarino og og Solar af Theis ØrntoftForfatterens egen Homo sapienne om identitet, køn og seksualitet er det, der minder mest om. Ræset mod bunden kan også sammenlignes med fx Jonas T. Bengtssons Submarino og Sus og af Theis Ørntoft.