30-årige Jennie springer fra brylluppet med sin dominerende kæreste. Hun flytter til London, hvor hun får en prestigefyldt læreplads hos en kendt blomsterbinder. Men selvom Jennie er talentfuld, mister hun lærepladsen. Kan hun klare sig alligevel med hjælp fra sine nye venner? For alle feel good-fans.
Jennies kæreste, Stephen, har altid nedgjort hendes talent som blomsterbinder. Da han stadig ikke vil acceptere det, da Jennie får en prestigefyldt læreplads i London, vælger hun at aflyse brylluppet. Hun får stor succes på sin læreplads i den prestigefyldte blomsterforretning. Men da en rig kunde ser sig sur på Jennie, mister hun pladsen. Hun får lov til at bo hos en veninde i et stort socialt boligbyggeri, mens hun venter på at Stephen vil aflevere de penge, han skylder hende fra deres fælles hus. Kan Jennie stadig starte sin karriere som blomsterbinder uden penge, men med hjælp fra beboerne i det sociale boligbyggeri? - Og tør hun overhovedet stole på, at en rig, lækker læge kan være ægte interesseret i hende?.
Blomster, triste skæbner og nye venskaber sprudler hen over siderne i denne skønne feel good-roman. Temaet om at bryde ud af et parforhold fyldt med kontrol og psykisk vold er desværre evigt aktuelt, men denne roman er fyldt med både håb og troen på en ny kærlighed.
Du vil også elske Huset på hjørnet i Cockleberry Bay af Nicola May.