Bøger / faglitteratur

Blot til lyst : kvinders hemmelige erotiske liv


Beskrivelse


Med god hjælp fra swinger-miljøet omkring klubben "CitySwingers" på Amager giver forfatteren stemme til 10 kvinder, som fortæller om deres motivation og aktive liv som swinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2018

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. feb. 2018

Kom helt tæt på den danske swinger-miljø i denne bog, og mød fx den kvindelige erhvervsleder, som efter 12 års sexløst samliv mister sin mand og vælger et nyt liv som værtinde i en sexklub. For dig om er nysgerrig på erotiske beretninger.

Carsten Graffs bog har undertitlen: "10 kvinders hemmelige liv". Med god hjælp fra swinger-miljøet omkring klubben "CitySwingers" på Amager giver han stemme til 10 kvinder, som fortæller om deres motivation og aktive liv som swinger. En swinger defineres i Den Danske Ordbog som: "Person som dyrker fri og uforpligtende sex med andre, fx i form af partnerbytte eller gruppesex". Her kan du fx møde en journalist som altid har fantaseret om sex med flere mænd på en gang. En muslimsk kvinde fortæller om sin motivation for at besøge sexklubber, at hendes forældre valgte en mand til hende som både er uduelig som forsøger og elsker. En anden af kvinderne fortæller sådan om sin start som swinger: "Efter at jeg havde haft flere besøg i klubben, begyndte jeg efterhånden at føle mig mere og mere på hjemmebane. Når jeg ankom, var jeg lige så afslappet, som hvis jeg var ved at gå i svømmehallen eller på biblioteket." Carsten Graff har skrevet bøger om mange forskellige emner fx om polyamory i En ren forbindelse.

10 interessante vidnesbyrd fra swinger-miljøer, der virker ærlige og tæt på uden at sproget hele tiden bliver til porno.

Om åbne forhold fx Kærlighedskontrakten.