Film / fiktion / drama

Boccaccio 70


Beskrivelse


Fire klassiske filminstruktører giver, inspireret af 4 fortællinger fra Boccaccios Decameron, deres satiriske bud på sex og samfundsmoral i Italien anno 1962.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2014

af

af

Frans Rasmussen

d. 17. jan. 2014

Fire instruktørlegender leverer hver deres satiriske bidrag til en beskrivelse af sex og moral i Italien anno 1962 i en antologi, der giver et billede af en tid og føjer nyt til de klassiske filminstruktørers værk. Fra 15 år.

Løst inspireret af fire af Boccaccios 1300-tals Decameron-fortællinger, der overføres til et moderne Italien, er det fælles tema sex og samfundsmoral. I Mario Monicellis historie må de to arbejdere Renzo og Luciana skjule deres ægteskab for arbejdsgiveren. I Federico Fellinis film udsættes lægen Antonio Mazzuolo for fristelser og får mareridt, da han for at beskytte den offentlige moral søger at fjerne et kæmpestort reklameskilt for mælk med Anita Ekberg i erotisk udfordrende stilling. I Luchino Viscontis film vækker en greves eskapader med letlevende piger skandale og får hans kone til at bevise sin selvstændighed. I Vittorio De Sicas episode tjener Sophia Loren som Zoe penge og forøge familiens indkomst ved at være præmie i et væddemål.

Roger Vadim, Louis Malle og Fellini gik sammen om den samtidige, sammenlignelige antologifilm Histoire extraordinaires inspireret af Edgar Allan Poe. Men her lanceres også tidens kvindelige stjerner Sophia Loren, Anita Ekberg og Romy Schneider som attraktiver. Under titlen To uartige piger fik filmen dansk premiere, dog kun med Fellinis og De Sicas episoder.

Med Fellinis visuelt originale og ret morsomme satire og Viscontis episode som den med de største dybder er antologien alt i alt yderst seværdig.