Bøger / skønlitteratur til børn

Bøf hjælper til


Beskrivelse


Billedbog. Hunden Bøf er ked af, at den ikke må komme med Mik Mekanik ind til byen. Alligevel beslutter den, at den vil hjælpe til og forsøger at vaske op, hente brænde og lufte dynen. Det går bare ikke så godt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. sep. 2011

Både piger og drenge fra 4-6 år vil nyde denne bog, uanset om de er fans af Mik Mekanik i forvejen.

Nu er hunden Bøf også blevet omdrejningspunktet i George Johanssons Mik Mekanik-bøger for de lidt ældre billedbogslæsere. Hunden Bøf er ked af, at den ikke må komme med Mik Mekanik ind til byen. Alligevel beslutter den, at den vil hjælpe til og forsøger at vaske op, hente brænde og lufte dynen. Det går bare ikke så godt, og børnene vil kunne nikke genkendende til situationen og identificere sig med Bøf. Heldigvis bliver Mik ikke sur, men forstår at Bøf jo bare ville hjælpe til. Bogen er som de andre i serien illustreret varmt og imødekommende af Jens Ahlbom. Bøfs drømmebilleder er illustreret i sort/hvid, ligesom teksten fint understreger, at en hunds tankegang ikke er så nuanceret som en voksens.

Biblioteket har flere bøger om børn, der hjælper til fx Liane Schneiders Laura hjælper mor, men med den rare - og ubehjælpsomme - hund som identifikationsmodel tilbyder denne bog en ny indgangsvinkel til emnet.

En skøn billedbog både for Mik Mekaniks fans og for alle børn, som har prøvet, at de gerne vil hjælpe til derhjemme uden helt at kunne finde ud af det.