Billedbog, der bygger på filmen af samme navn. Den forskræmte ti-årige, Richard Tyler, søger ly forregnen på et bibliotek. Han mister bevidstheden og oplever nu bøgernes verden som i en drøm.Han stifter bekendtskab med sørøverbogen Eventyr og den feagtige Fantasi. Sammen leder de efter udgangen, men først må de igennem gyserafdelingen, hvor den forskræmte bog, Gyser, slutter sig tildem. I jagten på udgangen møder de fire venner Moby Dick, Long John Silver og hans pirater, Lilleputterne, diverse eventyrfigurer og ikke mindst en farlig drage. Den forskræmte Richard får gennemde mange litterære oplevelser bekæmpet sin angst, så hans forældre kan være stolte af ham. Som bibliotekar burde man jo være overlykkelig for den historie, men når min begejstring trods alt erbegrænset, så skyldes det jo, at fortællingen nærmest er et homøopatisk udtræk af Den uendelige historie. Det er tænkeligt, at der er kommet en flot, effektiv og underholdende film ud af ideen, meni bogform virkerhistorien lige så overfladisk som billederne. Illustrationerne er teknisk set af fin kvalitet med de airbrusheffekter, der har været standard i branchen siden Roger Rabbit, menfigurkarakteristikken er tynd, f.eks. er Richards forskræmte mund med nedadvrængede mundvige stort set ens bogen igennem. Historien indeholder en del hentydninger, både direkte og skjulte, tillitteratur og film, så den henvender sig ikke til det sædvanlige billedbogspublikum, men snarest til hovedpersonens jævnaldrende.