Der er tidligere udk. nogle samlinger af taler og artikler af AJ. Her kommer 1. bind af ialt 3 af hans dagbøger. Det dækker perioden 1972-75 startende med hans statsministerudnævnelse frem tiljan.valget 75, hvor SD igen har fremgang. Bogen har allerede været en del omtalt, og alene p.g.a. AJs popularitet vil den da også have bred interesse selvom det nok primært er historisk og politiskinteresserede, som har interesse i at følge de politiske begivenheder så tæt som tilfældet er. AJ har dagligt skrevet sine kommentarer, og tekst- og billedredaktørerne Henning Grelle og ClausLarsen har rettet meget lidt i dem. P.g.a. et omfattende materiale har udvælgelse været nødvendigt. 3 principper er fulgt: der er udtaget blokke (i alt 19) af 1-2 mdrs. varighed, hvor alleoptegnelser er med. Blokkene er valgt efter AJs deltagelse i 'vigtige politiske begivenheder', og endelig er private optegnelser medtaget, så AJ fremstår som et 'helt' menneske. Trods udvælgelsener der ikke tale om storespring i kronologien. Hver blok har en redaktionel indledning for at oplyse om begivenheder, personer m.v. God detaljeret indholdsfortegnelse, personreg. medtagende devigtigste personer samt forkortelsesliste. 3 blokke med i alt 44 ill. Spændende udg., hvor vi kommer ind under huden på en dansk toppolitiker.