Digte og dagbogsnotater fra et familiebesøg og en vandretur i det færøske landskab. Tematikkerne er ensomhed, vandring, tilhørsforhold og natur vs. kultur. Her er stof til både den garvede og nye digtlæser, til den unge såvel som den ældre.
"Bølger over det høje græs" af Rúni Weihe er delt i to spor - et med digte og et med dagbogsnotater. Digtene beskriver landskabet, fiskeriindustrien og sammenblandingen af natur og maskineri. Dagbogsnotaterne beskriver en planlagt vandretur i den færøske natur og giver et større indblik i de følelser, der ligger i at bo i Danmark og have en far på Færøerne.
Bogen er en rørende, men nøgternt beskrevet rejse i følelserne omkring en splittet opvækst, om ikke at føle tilhørsforhold, men samtidig føle en forpligtigelse for sin far på vej ind i en demenssygdom. Tematikken berøres gennem en svær vandretur i den færøske natur. Forestillingen om naturen er romantisk, men "Landskabet tryner" og der er konstante forstyrrelse fra det civile samfund. Beretningen er ærlig, og digtene står frem i meget klare sproglige nuancer. Begge dele er i høj grad veludførte.
Kombinationen af vandringen og poetisk og sproglig indlevelse får mig til at tænke på Tomas Espedals Gå.