Doralice forelsker sig i maleren Hans, der skal portrættere hende, og forlader sin mand og sin grevindetilværelse. Men hvad med fremtiden? Og hvordan reagerer det tyske aristokrati? En fortættet sædeskildring og kærlighedsroman som vil glæde alle, der holder af klassikere.
Doralice og Hans slår sig ned i en lille fiskerby ved Østersøen, der også er feriested for den tyske adel i det kejserlige Tyskland omkring år 1900. Den billedskønne Doralice tryllebinder både mænd og kvinder, men hun bliver også selv betaget af en ung, flot løjtnant der gør kur, selv om han besøger sin forlovedes familie. Aristokratiets normer bliver udfordret af Doralice, der selv kæmper med at forene sin selvstændighedstrang med en borgerlig hverdag. Eduard von Keyserling (1855-1918) var selv en del af aristokratiet. Han er sparsomt repræsenteret på dansk med Lumre Dage fra 1950 og Brogede Hjerter fra 1914Lumre dageBrogede HjerterDoralice og Hans slår sig ned i en lille fiskerby ved Østersøen, der også er feriested for den tyske adel i det kejserlige Tyskland omkring år 1900. Den billedskønne Doralice tryllebinder både mænd og kvinder, men hun bliver også selv betaget af en ung, flot løjtnant der gør kur, selv om han besøger sin forlovedes familie. Aristokratiets normer bliver udfordret af Doralice, der selv kæmper med at forene sin selvstændighedstrang med en borgerlig hverdag. Eduard von Keyserling (1855-1918) var selv en del af aristokratiet. Han er sparsomt repræsenteret på dansk med Lumre Dage fra 1950 og fra 1914.
En lille fin, stadig læseværdig roman med et flot billedsprog og præcise dialoger. Beskrivelsen af Doralices dilemmaer og et samfund på vej i opløsning står skarpt og rummer både en enkel handling og dybde i teksten.
Keyserlings forfatterskab beskrives som liggende mellem Teodor Fontane og Thomas Mann. Han skriver i samme impressionistiske stil som Herman Bang, der i efterordet fra 1912 mener, at Keyserling er beslægtet med Ivan Turgenev. Romanen vil også tiltale læsere af Jane Austens bøger.