Bøger / skønlitteratur / roman

Bølle Charles : en krønike om en forældreløs drengs opvækst - i egnen omkring Lyngby omkring århundredeskiftet


Beskrivelse


Sideløbende fortælles to historier om Charles, den bortadopterede bølle, der vokser op i et barsk landbomiljø og til sidst vinder kulsvierens dejlige Bertha, der er den anden histories hovedperson.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2001

af

af

Keld Lau Larsen

d. 27. sep. 2001

Det er forfatterens første roman. Han har tidligere skrevet digtsamlingen Tilist 1998 og barndomserindringer Liv i Husum 1997. Der er tale om en historisk-biografisk roman om hans slægt i tiden lidt før 1864 til 1910. Vi følger to parallelle handlinger om henholdsvis den forældreløse Charles og om en kulsvirefamilie. Trådene løber sammen da forfatterens bedsteforældre bliver gift i bogens slutscene. Personskildringerne er skarpe og nuancerede, men med tendens til at gøre dem sort/hvide. De rige bønder er negativt skildret, i modsætning til kulsvirerne og til arbejderne på fabrikkerne omkring Mølleåen. En tilbageskuende fortællerstil uden dialog får den til at minde lidt om slægts- og lokalhistorie mere end en roman. Sproget er enkelt, bramfrit med tendens til kliche. Tematisk bevæger romanen sig omkring opvækst- og livsvilkår symboliceret i hovedpersonen, der som den eneste gennemgår en udvikling. Han er en bølle, men forandrer sig da han møder kærlighed og forståelse. Henvender sig til både biografilæsere og yndere af historiske romaner.