Bøger / skønlitteratur / roman

Bønner for de bortførte


Beskrivelse


Ladydi vokser op på et bjerg i Mexico. Her må piger forklædes som drenge for at undgå at blive bortført og brugt som sexslaver for narkokartellerne. Mødrene graver huller, som deres døtre kan skjule sig i, men en dag kommer Ladydis veninde Paula for sent til sit hul.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2014

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 26. aug. 2014

Henvender sig bredt til især kvindelige læsere, der gerne læser skønlitteratur om piger og kvinders levevilkår i udsatte miljøer.

Forfatteren er amerikaner men opvokset i Mexico, hvor hun stadig bor. Romanens jeg-fortæller pigen Ladydi bor på et bjerg i Mexico, hvor hun klæder sig som en dreng og kun modtager sporadisk skoleundervisning. Forklædning og huller i jorden, hvor pigerne kan skjule sig, er den eneste måde, hvorpå mødrene i området kan beskytte deres døtre mod narkokartellerne. De sorte jeeps kommer jævnligt forbi for at bortføre de lokale piger og unge kvinder til en tilværelse som sexslaver for velhavende narkohandlere. En dag når veninden Paula ikke ned i sit hul, og forsvinder sporløst. I disse utrygge omgivelser vokser Ladydi op, det meste af tiden alene med sin mor, der er vred, ulykkelig og ofte fuld, men som alligevel viser handlekraft, når det gælder. Alle mændene har forladt egnen, de fleste for at tage til USA. Også Ladydi ønsker sig væk fra bjerget og tager chancen, da hun får den. Det er en barsk velfortalt historie, der på underfundig humoristisk vis både underholder, gør læseren klogere og ikke helt tager håbet fra en, selv om den virkelighed, romanen bygger på, er skræmmende.

Også Senor Peregrino af Cecilia Samartin handler om en pige, der vokser op i Mexico og må rejse væk.

Velfortalt barsk roman om piger og kvinders dagligdag i et Mexico, der præges af narkokarteller og angsten for bortførelse.


Jyllands-posten

d. 18. okt. 2014

af

af

Mikael Busch

d. 18. okt. 2014


Weekendavisen

d. 5. sep. 2014

af

af

Louise Windfeld-Høeberg

d. 5. sep. 2014