Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Børn tegner manga


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2005

af

af

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 19. apr. 2005

To nye i rækken af bøger, hvor titlen starter med "Børn tegner". Der er stor efterspørgsel på bøger som Børn tegner manga, der viser, hvordan man selv kan tegne de velkendte japanske mangafigurer. Bogen introducerer de grundlæggende ting for at kunne tegne mystiske fægtere, magiske troldkvinder, krigerprinsesser og mangateenagere. Sidste del af bogen viser mere avancerede teknikker som perspektiv og symmetri. Andre tegneinteresserede børn vil nyde Børn tegner dyr. Med farverige og inspirerende trin-for-trin vejledning vises, hvordan man tegner dyr fra jungle, savanne, gård, skov og hav, men også tegneseriedyr. Bogen lægger op til, at tegneren kan udvikle sine tegninger fra simpel kopiering til mere kunstnerisk teknik. Her er anvisninger på, hvordan man kan kigge på et dyr i stilstand og bevægelse. En lignende bog er: Lær at tegne dyr : trin-for-trin vejledning og tegnetips (2001). Det er let at følge bøgernes enkle instruktioner, men de vil også kunne bruges som bladrebøger og inspiration. De to farvestrålende bøger har masser af inspiration for både drenge og piger fra 10-årsalderen, men målgruppen er uden øvre grænse. Af samme forfatter findes bl.a. Børn tegner japanske tegnefilm-figurer (2003) og Manga Mania (2002).