Børnehjemmet

Rammen er en banal spøgelseshistorie, men bag den ligger en overbevisende film om det ukontrollerbare, det skræmmende, men også en rørende historie om rejsen tilbage til barndommen.

Laura levede som barn på børnehjem i det nordspanske Asturien gennem seks år. Som voksen køber hun det nedlagte børnehjem og åbner et hjem for retarderede børn sammen med sin mand, lægen Carlos, og den 7-årige søn Simon. Bygningerne er skumle og Simon begynder at fortabe sig i sin egen fantasiverden gennem stedets mystiske fortid. Han er uden at vide det selv adopteret, er HIV-positiv og begynder at snakke med usynlige legekammerater. En dag forsvinder han sporløst, og under eftersøgningen bevæger Laura sig rundt i et labyrint af uforklarlige hændelser fra sin barndom på stedet.

Den mexicanske instruktør Juan Antonio Bayona benytter sig af gysergenrens konventioner, men er samtidig sin helt egen. I sin klastrofobiske stil og temaer knytter den sig tættest til film som The others og ikke mindst Den sjette sans.

Effekterne gør indtryk, men stærkere står filmens følelsesmæssige dybde. Den viser det overnaturlige på en troværdig måde, der gør den til en almen historie om fortidens traumer. Laura tror på åndernes indblanding i sønnens forsvinden, hvilket sættes op mod psykologens fornuft. Men Laura formår at konfrontere sig med spøgelserne og egen angst. Det er en velspillet og overbevisende film, der bruger det parapsykologiske til at skildre smertelige tab og en mors kærlighed til sin søn.

Læs hele vurderingen