Støtteforeningen Rumæniens Glemte Børn har mødt mange rumænske børnehjemsbørn under deres besøg på rumænske børnehjem, og et af dem, Leontin, kommer her til orde og fortæller sin historie. Han er vokset op i en fattig familie, hvor alt gik galt, da faderen og også senere moderen begyndte at drikke, og efter at faderen havde begået selvmord blev familien splittet og børnene sendt på børnehjem. Nu begyndte en tid fyldt med ydmygelser og overgreb fra nogle af de stærke børn, især fra drengen Marcel, som slog og mishandlede Leontin. Leontin kom i kontakt med foreningen, og de hjalp ham, så han i dag som 21-årig er kommet i gang med en uddannelse. Det er en rystende og sørgelig historie om svigt og tilsidesættelse af børns rettigheder og mest basale behov, men når det er sagt, skal det også siges, at indholdet er lidt tyndt, jeg synes, det er for lidt til en hel bog. Bogen afsluttes med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.