Bøger / faglitteratur til børn

Børnelitteratur i praksis


Beskrivelse


Håndbog om at undervise i børne- og ungdomslitteratur i hele grundskoleforløbet med fagdidaktiske overvejelser og konkrete bud på hvordan undervisningsforløb kan tilrettelægges, gennemføres og begrundes fagligt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2010

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 27. jan. 2010

En relevant og velskrevet håndbog om litteraturpædagogik i praksis. Dem kan vi ikke få nok af - derfor en godbid for enhver dansklærer i folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at forfatterne er to garvede dansklærere, der gerne videndeler deres tanker og erfaringer. De giver et bud på litteraturpædagogik og undervisning i praksis anno 2010. Målet er at opøve elevernes litterære kompetencer. Eleverne skal møde tekster, der gør dem klogere på sig selv, udvikler deres sprog og evnen til at finde sammenhæng mellem tekst og illustration. 1. kapitel indeholder en generel introduktion til børnelitteratur og fagdidaktiske overvejelser. Herefter følger nogle konkrete undervisningsforløb, der alle tager afsæt i Fælles Mål 2009. Forløbene er tilrettelagt for indskoling, mellemtrin og udskoling. Hvert forløb er inddelt efter didaktiske overvejelser, og det faglige fokus bliver præciseret. Det 6. kapitel handler om ældre tekster og kanonforfatterskaber og beskriver flere forløb. Bogens øvrige tekster tager udgangspunkt i nyere udgivelser. Der arbejdes med flere genrer bl.a kortprosa, poesi og billedbogen.

Forfatterne har sammen udgivet flere litteraturguider og vejledninger til litteratursamtalen.

Bogen er et fantastisk værktøj, der giver forfatternes bud på, hvordan man tilrettelægger og gennemfører litteraturundervisning i praksis. Bogen bør stå på ethvert lærerbibliotek. Udgangspunktet er receptionsteoretisk og kan inspirere dansklæreren i sin forberedelse til litteratursamtalen.


Undervisere.dk

Årg. 4, mar. (2010)

af

af

Heidi Friborg Christophersen

Årg. 4, mar. (2010)


Læsepædagogen

Årg. 58, nr. 4 (2010)

af

af

Bitten Longholm

Årg. 58, nr. 4 (2010)