Illustreret småbørnsbog om en familie af Turkanastammen i Kenya og dens hverdag. Man hører lidt om mændenes og drengenes arbejde med at vogte kvæg, og kvindernes arbejde med at malke, hentevand, lave mad m.m., og skildringen krydres med en spændende episode, hvor den yngste søn snarrådigt forhindrer, at en anden dreng bliver ædt af en krokodille. De mange kraftige farvekridttegningerer meget udtryksfulde, men lidt utydelige p.g.a. de udflydende konturer, og der er god overensstemmelse mellem tekst og tegninger. Som flere andre børnebøger om børn i andre lande mangler denneperspektiv. Man hører således intet om stammens relationer til den øvrige befolkning i landet og dens fremtidsudsigter som nomader. Men som en stilfærdig, lidt overfladisk hverdagsskildring af enfamilie fra en bestemt afrikansk stamme har bogen sin plads blandt børnebibliotekets i øvrigt sparsomme litteratur om Afrika for de lidt mindre børn. Primært en oplæsningsbog (fra ca. 5 år).