Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Børnenes aktivitetsbog


Beskrivelse


Ideer til børn, der keder sig i ferien, fx fingermaling, papmache, vævning, bagning, trylledej, solure, udendørs lejr, mobiler, farvning af t-shirt og tøj, drikke, is, snacks, lege og meget meget mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2006

af

af

Inger Søndergaard

d. 10. maj 2006

Forfatteren kender vi fra flere festlige kulørte aktivitetsbøger hver med 50 ideer til børn: Den sjove kogebog 2004, Tryllebogen 2003 og Halloween bogen 2001. I 2004 udkom hendes: Sommersjov : 50 sjove aktiviteter til en solskinsdag på dansk. Disse aktiviteter genudgives her i Børnenes aktivitetsbog, der efter samme koncept er suppleret med ca. 50 regnvejrsaktiviteter til sommerdage. På originalsproget er bogen udgivet som to titler. Her er masser af ideer til børn, der keder sig i ferien. Det er en skønsom lidt udansk blanding af lidt nye men flest traditionelle aktiviteter i variererende sværhedsgrader fx med fingermaling, papmache, vævning, bagning, trylledej, solure, udendørs lejr, mobiler, farvning af t-shirt og tøj, drikke, is, snacks, lege og meget meget mere. De præsenteres smart, farvestrålende og iøjnefaldende indpakket i den typiske Dorling Kindersley-stil. Der bruges genbrugsmaterialer og gængse materialer og redskaber, der findes indenfor rækkevidde. Aktiviteterne beskrives gennem instruktive fotos og en let tekst, der tilsammen gør ideerne lette og ukomplicerede. På flere opslag præsenteres det færdige produkt før opskriften, som herefter laves i et snuptag. Sprogligt henvender den sig direkte til børn og kan læses fra 9-10 år. Større børn kan selv lave nogle af tingene, mens børn fra 5 års alderen skal have en voksen med.



Informationer og udgaver