Bøger / faglitteratur til børn / opskrifter

Børnenes bagebog


Beskrivelse


ndhold: Før du går i gang ; Brød og boller ; Knækbrød og kiks ; Pizza, tærter og grøntsagsboller ; Formkager, bradepandekager og kringle ; Søde boller, muffins og småkager ; Fine og festlige kager ; Jul og nytår ; Sådan gør du trin for trin.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2015

af

af

Louise Urban Andersen

d. 26. juni 2015

Indbydende og let tilgængelig bagebog for børn og nybegyndere. Kan anvendes af børn fra ca. 6 år med hjælp fra en voksen og af børn alene fra ca. 10 år.

Katrine Klinken er efterhånden godt kendt for sine koge/bagebøger til både børn og voksne. Denne gang er det en opdateret version af Børnenes bagebog. Overordnet er bogen opbygget som den tidligere udgave, der lægger ud med nogle gode råd inden man går i gang med at bage. Herefter er der i 7 afsnit opskrifter på ca. 75 børnefavoritter, hvorimod den tidligere udgave kun havde godt 50. Der er nye opskrifter på bl.a. hindbærsnitter, popcakes og rugbrødsboller med nødder og chokolade. Der er gode råd til at lave bålmad og afslutningsvis er der trin-for-trin vejledninger, register og en oversigt over mål og vægt. Inddelingen af sværhedsgrader er den samme som i den gamle udgave - nu er kageruller blot skiftet ud med kagestykker. Bogens layout er blevet opdateret, så det er mere nutidigt.

Denne nye udgave er ekstra indbydende med sit nye layout, og opskrifterne holder stadig. Der er klassikere, men de nye opskrifter er også børnefavoritter, der er kommet til med årene.

Der findes flere bagebøger for børn, bl.a. Børnenes sjove bagebog, men Katrine Klinkens bog er mere udbygget, moderne og letforståelig for nybegyndere.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2003

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 8. okt. 2003

En ny bagebog for børn. Er der nu også brug for det? Ja, faktisk er de fleste bagebøger af ældre dato og mere afgrænsede end denne. Så det er velkomment med en grundig, gennemarbejdet bagebog som denne i indbydende udstyr for børn. Bogen er bygget op som forfatterens Børnenes kogebog (2003) med indledende afsnit om bagning, redskaber og brug af bogen samt register. Opskrifterne er opdelt i flere afsnit hvor brød, boller og kager fylder hovedparten, men der er også afsnit om madtærter, pizzaer og snacks. I brød- og kageafdelingen præsenteres klassikere som boller, horn, kanelsnegle, skærekager og franskbrød i den traditionelle udgave, men også i den mere grove, moderne version med flere slags korn, grøntsager, ost m.v. Der er også lidt i den eksotiske ende med bl.a. Samosaer og naan. Sidste afsnit er helliget julebagværk, bl.a figurkager, peberkagehus og konfekt. Opskrifterne er enkle og overskuelige, flere med trin for trin anvisninger og flot illustreret med indbydende farvefotos. En til tre kageruller angiver sværhedsgraden. En populær, på én gang både klassisk og moderne bagebog, som tilgodeser begyndere og lidt mere øvede elskere af hjemmebag. Kan anvendes fra ca. 6 år sammen med voksne og af de fleste bage- og brødelskere fra ca. 11 år.


Jyllands-posten

d. 2. nov. 2003

af

af

Bodil Krogh

d. 2. nov. 2003