Bøger / faglitteratur for børn / rejseguides


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om byen før og nu med historisk oversigt, byen set fra bus og fra vandet, berømte turiststeder, bygningsværker, sport i London, indkøbssteder, museer, zoologiske haver, parker, byens kunst, pladser og markeder, bydele med tosprogede folk, musik- og teaterliv samt tips til Londonturen. Faktabokse. Praktiske oplysninger. Farvefotos. Kort over Londons centrum m. seværdigheder.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2001

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 18. maj 2001

Rejseførere i børnehøjde er et nyt spændende tiltag, som foreløbig har resulteret i 4 titler. London er målet for denne titel. Bogens opbygning ligner traditionelle rejseførere blot med fokus på de ting og steder, som kan have børns interesse det pågældende sted. Et langt stykke vej er teksten ligeledes forsøgt holdt i et sprog, som kan læses fra 5. klasse. Der gives en kort generel beskrivelse af London i dag som historisk med faktabokse som en 8 siders indledning. Til hvert sted, der omtales, er der en tekst af meget variabel længde samt oplysninger om åbningstider, evt. entre, adresse, telefonnummer og evt. webside. Endvidere gives der gode, praktiske anvisninger. Bogen er forsynet med et dobbeltopslag som stikordsregister samt indholdsfortegnelse. Teksten er tospaltet, og bogen har et lækkert layout med mange farvefotos. Børnenes London (85/50) af Njor er forældet. Simonsens London (00/04) giver også forslag til rejsemål, mens Hatts London (00/08) og Portræt af London giver mere generel information. Bogen kan bruges til såvel temaarbejde om London, planlægning af lejrtur og privat ferieplanlægning - og er mere overskuelig for børn qua de færre sider.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2001

af

af

Lars Larsen

d. 18. maj 2001

Spændende ferie for hele familien er en ny serie rejseguider, der er tænkt som hjælperedskab for rejselystne børnefamilier. Bøgerne er især henvendt til børn og indeholder oplysninger om museer, seværdigheder, spisesteder m.m. som er særligt velegnede for børn. Hver bog indledes med et kapitel om byens historie. Herefter er der korte tematisk ordnede beskrivelser af seværdigheder og aktiviteter, og til sidst er der Tips til turen, som giver oplysninger om rejseruter, overnatning, spisesteder m.v. Et stikordsregister og en litteraturliste, som ofte indeholder en del voksenbøger, afslutter hver bog. Oplysninger om priser s- og u-banestationer m.m. er i teksten angivet med symboler. Disse forklares på omslagets første flap og til allersidst er der i hver bog et citykort med henvisninger til seværdigheder på bagerste omslagsflap. Bøgerne har en kort, overskuelig tekst sat i en stor, læsevenlig typografi. Teksten suppleres af mange farvestrålende fotografier og faktabokse, som giver bøgerne et indbydende layout. De kan bruges alene, men egner sig bedst som supplement til de mange andre storbyguider, der alle er henvendt til voksne. Der er foreløbig kommet 4 bøger i serien og de kan selvlæses fra 10 år og bruges til oplæsning fra 6 år.