Fødselsdag. Kan man forestille sig noget bedre? Det er bare ikke altid, at den forløber som forventet. Herlig papbog for 1-3-årige.
Pindsvinet Børste er kendt fra film på DR's Minisjang. Han har fødselsdag og starter dagen med at gøre sig fin med en tur i karbad efterfulgt af tørring og børstning af sine pigge og selvfølgelig flot "tøj": butterfly og strutskørt. Han sørger godt for sin blomst, som han i dagens anledning vander med saftevand, men ak: imens stjæler fem små dimsedutter hans hårbørste. Vennerne Rut, Orm og Trumle har kage og gave med. Gaven får de frække dimsedutter byttet ud med Børstes egen hårbørste, men heldigvis har Børste en gammel ost i lommen. Og vupti bytter vennerne osten ud med gaven: en trompet, så de kan synge og spille "Børste har fødselsdag".
Fin farvestrålende billedbog med glitrende forside for de mindste. Det er imponerende, hvor mange elementer forfatter og illustrator kan få ind i historien, bl.a. spændingen ved tyveriet, fødselsdagsforberedelserne og glæden ved at få en papkasse, man kan bruge som tromme.
Malle får en stor overraskelseBusters fødselsdag og Busters fødselsdag er to andre billedbøger om fødselsdag for aldersgruppenMalle får en stor overraskelse og er to andre billedbøger om fødselsdag for aldersgruppen.