Samlingen udkom første gang i 1975 og er at betragte som et af Borges' (1899-1986) sene manddomsværker. Bogen indeholder 13 noveller og tematiserer på forskellig vis den menneskelige eksistens' grundlæggende livsvilkår og dertil knyttede selvforståelse. Temaer, som forfatterskabet primært har kredset om gennem mere end et halvt århundrede. Denne filosofiske tilgang udmøntes iøvrigt i korte, ydre handlingsprægede, såvel realistiske som fantastiske noveller, bl.a. om det at være tro mod virkeligheden, om mødet med uendeligheden, om drømme contra virkelighed, om kærligheden og om at stræbe efter det uopnåelige og/eller guddommelige. Borges er ikke sådan at holde fast, hvorfor flere tolkninger da også er mulige. Det filosofiske tilsnit er pakket ind i et til bristepunktet, af digressioner og allehånde andre labyrintiske pedanterier, mættet sprog. De enkelte handlingsforløb, ofte mystiske og meditative, præsenterer sig i kraft af struktur og indhold med slet skjult reverens overfor forf. som Dostojevskij, Poe, H.P. Lovecraft o.a. Her demonstrerer forf. sit solide afsæt i den klassiske dannelseskultur. En udgivelse, der bestemt ikke stryger læseren med hårene, men tilbyder sig med en anderledes og ukonventionel formidling af spørgsmål vedr. filosofi og eksistens.