Der er mange stærke lidenskaber i denne roman, der tager udgangspunkt i tre hæfter, som Blanche skrev med den fælles overskrift: "Kærligheden overvinder alt". Hun var i mange år indlagt på en stor galeanstalt i Paris og blev af doktor Charcot fremvist og styret som hysterikernes dronning. Under deres eneste elskovsnat sammen døde han. Hun blev siden rask og ansat som assistent for Marie Curie, der opdagede radium, men for sent farerne ved strålingen. Blanche endte derfor som en torso i en trækvogn, og Marie endte som en berømt og berygtet kvinde, fordi hun længe efter sin mands død havde et inderligt forhold til en gift læge. Romanen er meget længe om at komme i gang. Der er mange arabeskagtige små scener på en masse tidsplaner, samt forfatterkommentarer, som gør læsningen tung og forvirrende. Først i sidste fjerdedel af bogen bliver den rigtig intens og gribende. For trofaste Enquist-læsere, der kan udfylde de mange sorte huller i fortællingen, men næppe for det store publikum, der nød Livlægens besøg.