Samtidig med, at produktionen af slagtekaniner er gået tilbage, er interessen for racekaniner evt. til udstilling steget meget. Forfatteren, der har en række kaninbøger bag sig, vil med bogenfølge denne udvikling op. Derfor optager beskrivelsen af kaninracerne næsten halvdelen af bogen. Det gøres systematisk race for race i en fast opbygning ledsaget af fine fotos, mange i farver.Afsnittet om avlsarbejdet er også ret omfattende med klart fortalt gennemgang af de indviklede regler for arvelighed. I afsnittet om foder sammenlignes det færdige pillefoder med det "gammeldags"foder, både hvad angår foderværdi og priser. Herudover er der mindre afsnit om kaninernes bolig, kaninernes sygdomme samt om slagtekaniner. Der sluttes med adressefortegnelse og register. Detvirker lidt overflødigt med et helt afsnit om angorakaniner, interesserede vil uden tvivl foretrække en af de nye bøger specielt om emnet. Ann Williams: Kaniner til husbehov henvender sig også tilhobbybetonede kaninhold, menlægger vægt på slagtekaniner, medens denne bog har sin berettigelse i kraft af den gode oversigt over racerne og den relativt grundige og letforståelige vejledning iavlsmetoder.