Film / fiktion til børn / animationsfilm

Bolt


Beskrivelse


Superhunden Bolt lever i en illusion. Han tror, at hans menneskeven Penny konstant er i livsfare, og at kun han med sine superkræfter kan redde hende og i øvrigt hele den ganske verden. I virkeligheden er Bolt med i en tv-serie.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2009

af

af

Ulrich Breuning

d. 8. juli 2009

Bolt er en 3D-animeret familiefilm fra Walt Disney Studios, der leverer velfungerende, lettere sødladen og stærkt actionpræget underholdning. Filmen kan med udbytte opleves af både store og små. Dog må de små på grund af de mange, ofte meget voldsomme effekter helst være nået skolealderen.

Superhunden Bolt lever i en illusion. Han tror, at hans menneskeven Penny konstant er i livsfare, og at kun han med sine superkræfter kan redde hende og i øvrigt hele den ganske verden. I virkeligheden er Bolt med i en tv-serie, men det holdes hemmeligt, så han agerer mere naturligt! Derfor bliver det et chok for Bolt, da han en dag forvilder sig uden for de beskyttede filmstudier, men sammen med en erklæret baggårdskat og en trind hamster finder han både hjem, selvværd og identitet.

Walt Disney og kompagni har før opereret med en superhelt på fire ben i Underdog, 2007, og tre dyrs lange rejse for at finde hjem genkender man fra samme selskabs filmatiseringer af Den fantastiske hjemrejse, 1963 og 1993. Den direkte inspirationskilde må dog være Peter Weirs The Truman show, 1998, hvor hovedkarakteren ligeledes lever i en tv-serie.

Bolt bliver på dvd-coveret præsenteret som Disneys klassiker nr. 48. Nu varer det normalt en rum tid, før et værk har bevist sin levedygtighed og fortjener klassikerbetegnelse, og der er langt til de store, evigtgrønne Disney-film fra 1930'erne, -40'erne og 50'erne. Men mindre kan også gøre det, og Bolt er fin underholdning og bestemt en messe værd.


Kristeligt dagblad

d. 6. feb. 2009

af

af

Palle Schantz Lauridsen

d. 6. feb. 2009


Berlingske tidende

d. 6. feb. 2009

af

af

Ebbe Iversen

d. 6. feb. 2009


Politiken

d. 6. feb. 2009

af

af

Søren Vinterberg

d. 6. feb. 2009


Weekendavisen

d. 6. feb. 2009

af

af

Bo Green Jensen

d. 6. feb. 2009


Information

d. 6. feb. 2009

af

af

Christian Monggaard

d. 6. feb. 2009