Bøger / faglitteratur til børn

Bondegårdsskabeloner


Beskrivelse


Skabeloner på papirklip i hver tre størrelser med udgangspunkt i bondegården, f.eks. høns, møller, storke, blomster og kaniner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2015

af

af

Helle Laursen

d. 1. sep. 2015

Et hæfte med simple skabeloner af bondegårdsdyr, der med voksenhjælp, kan bruges til at lave fine dekorationer hjemme eller for de ældste børn i børnehaven og de små klasser i skolen. For 4-10-årige.

Endnu en samling af enkle skabeloner fra Melike Fürstenberg, der kan sætte gang i kreativiteten hos børn og andre kreative sjæle. Skabelonernes figurer er gengivet i sort kontur, og findes i flere størrelser. Der, hvor der er flere dele til skabelonen, er der en tegning af, hvordan den færdige figur kommer til at se ud. Bogen starter med et kort forord, en udførlig indholdsfortegnelse samt en vejledning "Sådan gør du" med enkle instruktioner til, hvordan du kommer i gang og hvilke materialer du kan bruge. Bogens forside er i farver og med eksempler på de færdige resultater, derudover er bogen illustreret af få sort/hvide foto.

Fürstenbergs samling af bondegårdsdyr er lige til at gå til. Det er nemme og billige idéer til de mange der holder af at lave papirklip og pynt. Idéerne kan bruges til eksempelvis gaver, dekoration og pynt i boligen. Jeg savner dog lidt flere eksempler på hvordan de færdige resultater kunne se ud og hvor og hvordan de kan anvendes.

Der er mange hobbybøger om papirklip. Fürstenberg har lavet flere, blandt andet om Halloween- og påskeklip.