Bøger / skønlitteratur for børn

Borgen med den usynlige trappe


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Martin på 5-6 år skal holde ferie hos sin far på en gammel borg. Her er der et spøgelse, som Martin er bange for. Men en nat sker der noget...

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. dec. 2018

I den nye bisonserie - i et friskere og mere indbydende format end titlerne i den tidligere udgivne serie af samme navn - tilbydes hermed et fra svensk oversat produkt af en kendtbørnebogsforfatter. Historien om den 7-8-årige Martin, og hans ophold hos sin fader, farmor og farfar på en gammel, spøgelseshærget borg på en øde ø er både velfortalt, elementært spændende oghyggelig - lidt paradoksalt titlen taget i betragtning, men sådan forholder det sig faktisk. Historiens clue, som der bygges op til gennem beskrivelsen af tidevandets bevægelser omkring øen,indtræffer, da Martins lidt fordrukne, fraskilte fader kører galt på vej hjem til øen ved ebbe, og Martin alene må redde ham, inden floden indfinder sig. Bedsteforældrene er beskrevet traditionelt,som de søde og rare gamle mennesker de er og med fine momenter i beskrivelsen af samspillet mellem bedstefaderen og Martin. Som ovenfor antydet er det lidt småt med uhyggen og gyset - men ikkedesto mindre er der kommet en absolutlæseværdig, hyggelig lille historie ud af de godt 50 sider. M.a.o. en letlæst selvlæsningsbog fra 3. klasse - og naturligvis også velegnet ispecialundervisningen. Sort/hvide illustrationer - stregtegninger - som udmærket understøtter teksten.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bente Nielsen

d. 18. dec. 2018

Denne lille bison-bog kommer ikke på højde med forfatterens øvrige bøger, idet handlingen er diffus, og målgruppen er uklar. Bogen har flere aspekter. En konkret spøgelseshistorie, som errimelig god, fin hyggestemning med bedsteforældrene samt nogle antydninger om alkoholproblemer, som ikke bearbejdes ordentligt. Bogen handler om Martin, som på billederne ser ud til at være 5-6 år.Sommeren tilbringer han hos sin far, som sammen med bedsteforældrene bestyrer en gammel borg. Her er der et spøgelse, som Martin er bange for. Han overvinder sin skræk. Faderen har tilbøjelighedtil at drikke, men dette aspekt antydes kun og ligger som en ond skygge i Martins bevidsthed, og bogen giver ingen løsning. Situationen med barnets angst og utryghed er i og for sig realistisk nok,men det passer ikke ind i historiens anslåede tone. Bogen er udgivet som letlæsningsbog, og læseteknisk henvender den sig til 10-11 års børn, som nok vil finde den for barnlig. Lay-outet er åbentog tiltalende. Sprogeter velskrevet, men ikke specielt let at læse. Illustrationerne er gode og udtryksfulde. Bogen vil for meget og bliver dermed aldrig rigtig vedkommende. Køn forside, somumiddelbart vildleder læseren.



Informationer og udgaver