Bøger / skønlitteratur til børn

Boris og den store storm


Beskrivelse


Billedbog. Bjørnen Boris har et lille hus, og naboerne besøger ham ofte. De støjer og låner alle hans ting. En dag bliver det uvejr, og alle dyrene kommer og vil gerne hygge sammen i Boris' hus. Kan de være der allesammen?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2019

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 28. nov. 2019

Den femte billedbog om bjørnen Boris, som egentlig helst vil være alene hjemme, når det er uvejr. For børn på 3-6 år.

Bjørnen Boris er ikke særlig vild med naboerne - nogle larmer ret meget, og nogle er forstyrrende eller vil låne alle hans ting. Naboerne kommer og går, og bliver heldigvis ikke særlig længe. En dag et uvejr er på vej kommer der flere dyr og spørger om de må være hos Boris, når uvejret bryder løs. Flere og flere dyr kommer som uvejret begynder, og snart er der helt fyldt i Boris' ikke særlig store hus. Boris vil gerne have fred og ro, men det er svært med huset fyldt og man er en bjørn, der ikke kan lide at hygge. En lille kanin er fanget i uvejret, og de må alle træde til. Da en stor og uventet gæst kommer ned i det lille hus uden at banke på først, ja, så går det udover huset.

Det er en underholdende billedbog med dramatik og en lettilgængelig humor i en tegneserieagtig stil. Temaet er fint genkendeligt. Det er ikke altid man gider de andre, men man kan jo også savne en ven og nogle hjælpe hænderne, når huset er væltet.

Der er lidt den samme stemning i serien om "Kanin & Bjørn", som fx Kanin & Bjørn - nyere! større! bedre!.


litteratursiden.dk

d. 13. dec. 2019

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 13. dec. 2019

En ny fantastisk historie om skovens sureste bjørn. Hvis ikke man har stiftet bekendtskab med Boris, har man mange sjove oplevelser til gode. Bjørnen Boris vil bare være alene, også når det er uvejr. ...