Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Bornholm


Beskrivelse


Om Bornholms historie, kultur, natur og seværdigheder. Med opgaver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2006

af

af

Marianne Andreasen

d. 18. apr. 2006

Denne bog er den første i forlagets serie om danske regioner. Ni hovedafsnit fortæller om Bornholm fra urtid til nutid med hovedvægten lagt på den historiske del. Først bliver urtiden, med dinosaurer og øens geologiske udvikling, samt hvor man kan finde tegn på de geologiske processer og evt. finde fossiler, beskrevet. Så følger øens historie fra bronzealder til Zar Peter den Store, også med en beskrivelse af Leonora Christines og Ulfeldts ophold på øen. Tyskernes besættelse og de konsekvenser, det havde for befolkningen, bliver interessant beskrevet også gennem øjenvidneskildringer. Christiansø, Bornholmermalerne og andre kunstnere bliver omtalt. Dernæst følger en kort geografisk og regional beskrivelse, fulgt af informationer om silderøgeri, sildefangst før og nu samt et rids af problematikkerne omkring øens økonomiske og erhvervsmæssige vilkår som et udkantområde. Bogen slutter med et par faktasider om Bornholm, let løste opgavesider og et tegnet kort over øen. Der er en litteraturliste over nogle af de udgivelser, der er om øen. Bogen er helt klart skrevet med adresse til de skoleklasser, som planlægger en lejrskole til Bornholm. Det kan den da også bruges til, men bør suppleres med anden litteratur fx Sjælland, Møn og Bornholm 2004.