Bøger / skønlitteratur / roman

Bortførelsen

Del 2 af Carnivia

Beskrivelse


Den unge amerikanske kvinde Mia bortføres i Venedig. Kort efter dukker der videoer op på en gruppe aktivisters hjemmeside, hvor hun tortureres. Politikvinden Kat må sammen med sin tidligere elsker og Holly efterforske sagen i kapløb med tiden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2016

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 29. jan. 2016

En ung amerikansk kvinde, datter af en militærmand, bortføres i Venedig. Andet bind i "Carnivia"-trilogien er en thriller af internationalt format. Til de mange læsere af spændingsromaner tilsat konspirationer med regeringer og enkeltpersoner der forsøger at skjule sandheden.

Den unge amerikanske kvinde Mia bortføres mens hun er til et maskebal i en swingerklub! Bortførerne transmitterer live mens de torturerer Mia og både Kat, Holly, Aldo og Daniele, (de fire hovedpersoner fra det første bind i trilogien Uhyrligheden ), drages ind i sagen, der bliver til et kapløb med tiden. Og en sag der trækker sine spor helt tilbage til tiden lige efter 2. verdenskrig. Og en sag hvor både det italienske politi, gamle loger, CIA, aktivister og det amerikanske militær spiller centrale roller. De 397 sider er fordelt på 84 kapitler.

Klicheerne står i kø men det gør den basale underholdningsværdi også. Andet bind er bedre end det første og Holt bruger både de italienske locations og cyberudgaven af Venedig, Carnivia, på en fin måde. Det er kort sagt en kulørt pageturner af meget høj kvalitet og de korte kapitler, som Holt nærmest mestrer bedre end kortkapitel mesteren Dan Brown, gør at bogen påkræver sig at blive læst ud i en kører. Bør ikke læses selvstændigt.

Minder om Dan Browns Langdon-serie, der ligeledes sværmer om konspirationer, samt det første bind i trilogien "Carnivia".


litteratursiden.dk

d. 5. apr. 2016

af

af

Arne Larsen

d. 5. apr. 2016

I anden del af den såkaldte Carnivia-trilogi fortsætter den opfindsomme blanding af konspirationer og storpolitik med uformindsket styrke. Det er spændingslitteratur på absolut højeste plan. Utallige ...