Bøger / skønlitteratur / digte

Bortvendt ansigt : digte


Beskrivelse


Digte der udtrykker en eksistentiel søgen efter mening og substans i en kultur der synes at have mistet sit naturgrundlag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2010

af

af

Jens Hjøllund

d. 4. nov. 2010

Udvalget af Herry Eskildsens efterladte digte vil have appel til læsere som søger en poesi der i et traditionelt formsprog udtrykker eksistentielle, menneskelige erfaringer.

Inden sin død i 1995 nåede Herry Eskildsen i en meget produktiv periode i 1970'erne at udgive tre digtsamlinger og en novellesamling. Blandt hans mere end 200 efterladte digte har Vagn Lundbye udgivet de tekster som indgår i Bortvendt ansigt. "Jeg er selvudslettende som panteren på grenen/ før den springer!" karakteriserer digteren sig selv i "Programdigt", og svingningerne mellem det afsøgende, eftertænksomme og det udadvendt, lidenskabelige findes som en grundstruktur i mange af digtene i det lille udvalg. Naturen, dyrene, der er ét med deres væsen og instinkter, ("De undres over ingenting/ men ved dog alt"), konfronteres med en kultur og en menneskelighed der synes at have tabt sin uskyld og oprindelighed og nu alene har intellektet og refleksionen at orientere sig i forhold til.

Herry Eskildsens anden digtsamling Altid udkom i 1975 på Jorinde & Joringel, så der er god mening i at disse efterladte digte også udsendes af det lille undergrundsforlag i efterårets "pakke" af 12 nye digtsamlinger af danske forfattere.

Herry Eskildsens digte rummer en længsel og spørgen efter mening og substans som i kraft af deres religiøse grundtone og patos umiddelbart kan forekomme vanskelige for en nutidig læser at identificere sig med.