Bøger / skønlitteratur / roman

Bossman


Beskrivelse


Reese er lige startet nyt arbejde og falder pladask for sin chef. Det må bare ikke ske! Hun prøver at stå imod hans charmerende og flabede væsen, men hvordan gør man det, når følelserne er i kog og flirten så vidunderlig?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2017

af

af

Stine Grabas

d. 19. juni 2017

Reese starter nyt arbejde og falder pladask for sin nye chef. Flirt og følelser fylder hele dagen. Hvor længe kan Reese stå imod den charmerende chef? For læsere af romantiske bøger og chick lit.

Da Reese kom til at gå i seng med sin tidligere chef, søger hun nyt arbejde og får det. På en blind date med en anden mand, møder Reese den flabede, men tiltrækkende fyr Chase. Den charmerende Chase er imidlertid hendes nye chef, men hun lover sig selv ikke at indlede et nyt forhold til endnu en chef. Chase sætter jagten ind og Reese har svært ved at styre sine tanker og følelser. Hun tænker på ham konstant. Som historien foldes ud, viser det sig, at alt imidlertid ikke er helt perfekt. Vi Keeland er amerikansk bestsellerforfatter. Dette er hendes første roman på dansk.

Letlæst men herlig romantisk roman, der spiller på alle tangenter. Havde man ikke røde kinder inden man startede med at læse, får man det bestemt hurtigt. Bogen indeholder masser af gnistrende følelser og så skal man som læser ikke være bleg for hede sexscener.

Romanen kan sammenlignes med forfattere som Jane Fallon og Marion Keyes. I forhold til den erotiske del af bogen, kan den sammenlignes med Natønsket.