Brasilien

John Updike, der i sine bedste bøger er en fremragende skildrer af sæder og usædelighed i amerikansk middelklasse i et nuanceret og smukt sprog, har her i sin roman fra 1994 skiftet både emne og stil. Det er blevet til et brasiliansk kærlighedsdrama i mange akter i et distanceret sprog med stive patetiske replikker. Tristao, der er neger og gadedreng, og den platinblonde overklassepige Isabel forelsker sig på Copacabana-stranden i Rio. Hun tager ham straks med hjem i seng, og siden må de flygte for hendes faderes morderiske hævn. Det bliver en rejse dybt ind i Brasilien, først til hovedstaden Brasilia og siden ud blandt guldgravere og indianere. De kommer helt ind i fortiden, møder harnisklædte erobrertyper, der holder Tristao som slave. For at befri ham opsøger Isabel en shaman, der forvandler deres hudfarve, så hun nu er sort og han hvid. Derpå rejser de tilbage mod nutiden, hvor Tristao som hvid accepteres af svigerfaderen. Historien ender på Copacabana, hvor de elskende igennem 20 år med lyst og nød og utroskab skilles af døden. Updike bygger på anden litteratur bl.a. Tristan og Isolde, og resultatet er blevet en roman, hvor der sker en masse dramatisk og erotisk, uden at det bliver ret vedkommende. Det er Updike på udebane, og groft sagt virker det som en blanding af en litterær pastiche og en brasiliansk TV-serie.

Læs hele vurderingen