En roman for læsere af både den store klassiske litteratur og nyere eksperimenterende.
Sjisjkin (f. 1961) er et af de helt store navne i nyere russisk litteratur, og han er nævnt som Nobel-potentiale. Det er velfortjent. Både hans første bog på dansk Venushår, 2012, og denne er litterære sværvægtere. Brevbogen er dog langt mere tilgængelig i sin form end forgængeren. To unge elskende er adskilt: han kæmper i den allierede alliance under russisk ledelse mod bokseropstanden i Kina, hun lever i en tidløs verden hjemme. De skriver lange, længselsfulde, poetiske og filosofiske breve til hinanden, men de når tilsyneladende aldrig frem, så deres livsbaner fjerner sig fra hinanden, uden at de kan reflektere over hinandens skæbner. Hans hverdag er meget konkret og tidsknyttet med krigens gru, mens hun gennemlever et næsten helt liv med forelskelse, katastrofer og død i en verden, der slet ikke er styret af tid, men byder på både fly, film, biler og telefoner. Det er en umanerlig flot bog i et meget malende sprog.
Som nævnt er denne mere tilgængelig end forgængeren, men skal man sammenligne er det med de store klassiske russiske forfattere som Pusjkin og Dostojevskij.
En meget stor litterær oplevelse, der nok ikke har masseappel, men helt sikkert har læsere overalt.