Bøger / faglitteratur / erindringer

Breve fra min have


Beskrivelse


I 54 breve til familie og åndsbeslægtede gennem tiderne fortæller landskabsarkiteken Sven-Ingvar Andersson (1927-2007) om sin have Marnas, og hvad andres værker og tanker har betydet for den. For Agatha Christie forklarer han f.eks. hvad en god have og en god krimi har tilfælles.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. nov. 2009

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 23. nov. 2009

En filosofisk, åndfuld havebog af en mand, hvis havekunst er original og langt fra stilen i en almindelig dansk parcelhushave, men for den, der interesserer sig for havens filosofi og æstetik, er der noget at komme efter.

Sven-Ingvar Andersson, tidligere professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, var en af vor tids mest betydningsfulde landskabs- og havearkitekter. Hans egen have Marnas, en tidligere husmandslod, er et fornemt eksempel på personlig havekunst skabt med respekt for stedets ånd, men også med plads til sprudlende eksperimenter, som fx nogle tjørn formet som kæmpehøns. En have bestående af flere rum forbundet af grønne korridorer, ikke særligt mange blomster, men mange omhyggeligt formede buske og træer. En have beregnet til forandring, til at ældes med sin ejer. En have med en idé, bl.a. inspireret af arkitekter, malere, komponister og forfattere. Halvdelen af bogen består af en række breve henvendt til familie og åndsbeslægtede gennem tiderne, som har influeret på forfatterens syn på havekunst. Den anden halvdel er forfatterens egne atmosfærefyldte fotos, der viser forskellige sider af haven. Dertil kommer enkelte digte og tegninger af forfatteren.

Andre filosofiske haveskribenter er bl.a. Karel Čapek med sin Et år med min have (4. udgave fra 1987) og Kjeld Slot med Havespor, 2006.

En filosofisk, velformuleret, smukt illustreret og markant havebog for feinschmeckere om havekunst, som den kommer til udtryk i den berømte landskabsarkitekts egen have.


Politiken

d. 2. jan. 2010

af

af

Søren Ryge Petersen

d. 2. jan. 2010


Arkitekten

Årg. 112, nr. 6 (2010)

af

af

Lars Nevald

Årg. 112, nr. 6 (2010)