Bøger / faglitteratur

Breve til Vanessa : om kærlighed, videnskab og bevidsthed i en magisk verden


Beskrivelse


I en serie breve til sin teenagedatter angiver forfatteren en vej hinsides videnskabens begrænsninger og viser hvordan man kan få forbindelse med sjælens magiske multidimensionale univers.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2000

af

af

Martin Hjelmborg

d. 19. jan. 2000

Forfatteren har i sit liv kombineret naturvidenskab (universitetsuddannet fysiker og biolog) med filosofi/religion (tibetansk buddhisme) og er leder af et center, der arbejder med at forene disse to ting. I bogen her sammenfatter han sine erfaringer og den er stilet til den næste generation, personificeret i hans datter, fordi forf. har observeret den kollektive modløshed og depression, generationen er ramt af. Der er to hovedpointer i bogen: den ene er, at det "videnskabelige" verdensbillede, vores kultur hviler på og som alle uddannes efter, er et postulat, som han kalder den Døde Verden. Her betragtes alle livsprocesser som ren kemi og elektriske spændinger og levende væsener som en slags avancerede maskiner. Det, der ikke direkte kan måles, eksisterer ikke. Heroverfor står en levende verden, hvor alt hænger sammen og hvor alt har en særlig betydning. Ud fra den seneste forskning argumenterer forfatteren overbevisende for det sidste standpunkt og viser, hvordan vi alle bogstaveligt er præget på førstnævnte verdensbillede helt ned i vores underbevidsthed. En spændende, væsentlig bog skrevet i et levende medrivende sprog, der kan læses af alle interesserede fra 14 år.


Kristeligt dagblad

d. 27. juni 2000

af

af

Anders Laugesen

d. 27. juni 2000