Bøger / faglitteratur til børn

Brexit


Beskrivelse


Brexit betyder, at Storbritannien har trukket sig ud af EU, som landet var medlem af fra 1973-2020. Her kan man læse om nogle af grundene til at englænderne selv valgte at forlade EU.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2020

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 7. aug. 2020

Brexit betyder, at Storbritannien har trukket sig ud af EU, som landet var medlem af fra 1973-2020. Her kan man læse om nogle af grundene til at englænderne selv valgte at forlade EU. Fra 11 år.

I tretten kapitler fortælles om, hvordan Storbritannien fra at være et kæmpestort imperium er skrumpet til at være et lille land og fra at have haft indflydelse til næsten ikke at have indflydelse. Det beskrives, hvordan de unge vælgere føler sig snydt, fordi de fleste uge stemte for at blive i EU. De synes, det blev de gamle, der bestemte, at Storbritannien skulle forlade EU. Der fortælles også om fx Boris Johnson og valgkampen. Først i bogen findes en indholdsfortegnelse og bagest i bogen et stikordsregister. Der henvises også til flere steder på nettet for mere information. Er en del af "Fakta. 4"-serien fra forlaget Turbine.

Det er en fin bog om Brexit. Brexit forklares, og der er fine illustrationer undervejs. Teksten kan være lidt svær at læse og der er meget tekst på hver side, men ved man i forvejen noget om EU, vil få meget ud af bogen. Henvisningerne til sider på nettet bagest i bogen er især beregnet for udskolingselever, så det kræver, at man er meget interesseret og rigtig god til at læse på nettet. Bogen vil sagtens også kunne læses af ældre elever.

Der er indtil videre ikke udgivet andre materialer om Brexit til grundskoleområdet.