Hvem havde troet, at der var mere krudt i Bridget Jones? Det er der sandelig, og i dette tredje bind om hende og hendes genvordigheder kan de læsere, der stadig er til chick lit, more sig med og over hende. Fin forside.
Bridget Jones, der omkring årtusindskiftet dannede skole for chick lit, er minsandten blevet 51 og midaldrende. Ikke at alderen har gjort hende klogere eller mere moden, hun tumler stadig forvirret rundt og har ikke styr på ret meget. Hun er blevet enke for fire år siden og bruger al sin energi på hverdagen med sine to mindre børn. Men nu skal det være! Nu skal hun tabe sig, på Facebook og Twitter, date, finde en kæreste og et arbejde. Det lykkes mere eller mindre, men aldrig på den nemme måde. Langt hen ad vejen er det underholdende at følge og måske spejle sig i Bridget Jones i hendes delvist vellykkede eskapader, men selvom den er veloplagt, er det er en bog, der skal læses i mindre bidder for ikke at få forstoppelse.
Helen Fielding (f. 1958) fik sit gennembrud med Bridget Jones' dagbog, 1997, og efterfølgeren Bridget Jones - på randen af fornuft, 2000, var ligeledes umådelig populær. Siden da er der kommet utrolige mængder chick lit, så markedet er vist dækket, ligesom efterspørgslen efterhånden er behersket. Kun når et af de etablerede navne som fx Sophie Kinsella eller Marian Keyes er på banen, smitter det af på reserveringskøerne.
Bridget Jones er nu 51 og tilbage i bedste eller værste stil. For elskere af chick lit, der vil gøre hende hele turen med.