Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Britta sadler sin Silver


Beskrivelse


Britta træner pony-føllet Silver.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Priess Sørensen

d. 19. dec. 2018

I dette tredie bind i serien om Britta bygger faderen en lille stald til Silver, og man følger nu Brittas træning med ponyen. Efter lang tids tålmodigt arbejde prøver Britta for første gang at ride på den lille sprælske hest, og alt går godt. Den nøje beskrivelse af træningen og pasningen af Silver må interessere en del piger i 11-13 års alderen. En letlæselig bog med god skildring af pigens omsorg for sin pony. Kan anbefales.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Gunhild Lindstrøm

d. 19. dec. 2018

Bind 3 i serien om Britta og hestene. I dette bind har hun lige fået en lille pony og arbejder hårdt med at passe den og begynder at tilride den. I baggrunden bevæger en rar familie og gode kammerater sig. Det er Britta selv, der fortæller, og det er uden at lægge skjul på fejltagelser og uheld, hvad der gør bogen levende og ægte trods jeg-formen, der kan være besværlig at læse. Den er læserigtig og elementært spændende, især naturligvis for heste-fans. For børne- og skolebiblioteker i rigeligt ex-tal til især piger fra 12 år. Den kan bruges både som hestebog, familiebog og let bog for store.


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Pia Boisen Michelsen

2008

To klassiske hestebøger for hesteinteresserede piger fra 10 år.

2. udgave af Britta bøgerne er et uændret genoptryk af 1. udgave fra 1970. I bind tre Britta sadler sin Silver får 15-årige Britta efter mange genvordigheder tilredet sin Welsh-pony Silver. I bind fire Britta og Silver får en chance kommer Brittas gamle veninde Ann-Marie på besøg, men venskabet sættes på en alvorlig prøve, da Ann-Marie bliver misundelig over Brittas glade hesteliv. De svenske Britta-bøger må efterhånden betegnes som klassikere indenfor genren. Temaet er heste, ridning og ryttere uden de helt store teenageproblematikker. Bøgerne har en ukompliceret sødme og charme fra en anden tid, der stadig kan indfange hestetossede piger i dag. Den forældede oversættelse fra 1970 får desværre historierne til at fremstå temmelig gammeldags, selvom bøgernes hestemiljø holder fint endnu. Udtryk som "en fin fole" vil fx nok gå hen over hovedet på de fleste hestepiger. Skriften er temmelig lille, hvilket også kan volde problemer for målgruppen. Forsiderne er klassisk-romantiske akvareller af Britta og Silver.

Der er i de senere år udgivet en del hestebøger for målgruppen, som fx RAP om ponyen Sigge samt Pony og co..

Hyggelige hesteklassikere, der stadig kan glæde hestetossede piger. Bøgernes forældede sprog og lille skriftstørrelse hæmmer desværre både indlevelsen og læsevenligheden.