Koontz har målgruppe blandt de som fx også læser Stephen King, men jeg tror, at han med sin nye serie om Odd Thomas trækker læsere som normalt ikke læser hans bøger.
Bog 3 om Odd Thomas kan ligesom de andre læses uafhængigt, men det er der bestemt ingen grund til, da heller ikke denne bog om Odd Thomas skuffer. Odd Thomas er en ung mand næsten som alle andre, med den vigtige tilføjelse, at han kan se de døde som stadig færdes i blandt os, og som endnu ikke har fundet hvile og vejen til "det store ukendte". Og netop det kan antihelten Odd hjælpe dem med. Samtidig bruger han også sine evner i drabssager. I bog 3 søger Odd refugium i et kloster i Sierra-bjergene, hvor han håber på lidt ro for sine paranormale evner. Men selvfølgelig er der ingen hvile for én så unik som Odd, og snart igen huserer de døde og en gal videnskabsmand endnu i live sætte hans evner på prøve. Ingen mindre end Elvis, kongen selv, er en af de døde som Odd hjælper og i denne tredje roman finder han faktisk velfortjent hvile, men snart afløser det ene ikon det andet, da Old Blue Eyes (Sinatra) tilsyneladende har hjælp behov. Det finurlige, underligt poetiske, forløsende humoristiske, og gysende spændende univers er intakt.
Koontz er ofte mere eller mindre retfærdigt blevet sammenlignet med Stephen King, men jeg synes han med denne serie er på højde selv med noget af det bedste fra King.
Tredje bog, og man kan kun håbe på en fortsættelse. Odd Thomas har personligheden til endnu meget mere.