Brød og mælk

Roman om en pige, der i sin opvækst bliver draget mod mad og madlavning. Hun udvikler et kompliceret forhold til mad og tyr ofte til maden for tryghed. For læsere af reflekterede bøger med noget på hjerte.

Det voksne jeg tænker tilbage på sin opvækst med sin mor, mormor og morfar. Hun tænker på sin mormors risbudding, på ristet brød med smør i det lille køkken og den første gang, hun smagte mandariner. Moren arbejder meget, og hun er derfor ofte alene hjemme, eller hos sin mormor og morfar. Hvis savnet overmander hende, så spiser hun. Hun overgiver sig til sine sanser og følelsen af mæthed, så der et øjeblik er helt stille. Maden bliver et rum, som hun kan træde ind i. Men maden kan også tage magten, så der kun er skyld og skam tilbage efterfølgende.

En smuk og velskrevet fortælling om en ensom piges opvækst og maden, hun er vokset op med. Da hun selv bliver mor, står det pludselig klart for hende, hvilket forhold til mad hun har. Det er en vemodig bog, som har noget sorg i sig, men også fine øjeblikke, især hos mormoren og morfaren. Fortællingen er fuld af duft og smag, og man kan næsten smage mormorens risbudding. Sproget er skarpt med mange sansninger, fx “Jeg elskede at lave grøden og øse den op i hendes lille skål, quinoafrøene som tusindvis af små c’er ved siden af hinanden".

Hvis man vil læse mere om et kompliceret forhold til mad, findes fx Der er altid nogen at befriLivret. Hvis man vil læse en bog, som også har mad som tema, se LivretHvis man vil læse mere om et kompliceret forhold til mad, findes fx Der er altid nogen at befri. Hvis man vil læse en bog, som også har mad som tema, se .

Læs hele vurderingen