Brød og roser : af en romanforfatters erindringer. Bind 1

Inge Eriksen er født 1935 i Nordjylland, og hun fortæller fornøjeligt i første del af sine erindringer om tiden indtil 1976, hvor hun debuterede som skønlitterær forfatter med den meget roste og læste Victoria og verdensrevolutionen. Erindringerne kan læses af alle, og hun har sin egen historie at fortælle om tiden på venstrefløjen.

I. Eriksen kom fra beskedne kår. Faderen var jernbanesabotør og døde i Neuengamme. Allerede som barn var hun ivrig avislæser og læste litteratur. Hun flyttede tidligt hjemmefra på grund af et anstrengt forhold til moderen og arbejdede under sine studier. Ægteskab og skilsmisse, hvor hun ikke fik forældremyndigheden over sønnen, blev et nederlag. Inge Eriksen beskriver tiden før, under og efter besættelsen, de kedelige 50'ere og de politiske 60'ere. Der er fine billeder fra barndommens nu, opvæksten i et mangelsamfund, til de personlige kampe for selvstændighed og den politiske uenighed på venstrefløjen, hvor hun aldrig blev en del af mainstream. Titlen Brød og roser er hentet fra amerikanske tekstilarbejderes slagsang under en strejke i 1912.

Gode erindringer er efterspurgte. Bente Hansen skriver i En køn historie, 2004 om sit kvindepolitiske engagement.

De velskrevne erindringer vil tiltale mange. De giver god indsigt i en kendt forfatters opvækst og engagement, og man kan følge oplevelserne til hendes forfatterskab.

Læs hele vurderingen

Livskloge, verdenskloge, tænksomme, reflekterende, selverkendende og aldrig kedelige erindringer fra en sej kvinde og en ditto forfatter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg læser faktisk ikke ret mange bio...

Læs anmeldelse