Brødrene Løvehjerte

Brødrene Løvehjerte er en af børnelitteraturens fremmeste klassikere. I den berører Astrid Lindgren med indlevelse og troværdighed store emner som liv og død, livet efter døden, frihed og undertrykkelse, troskab og svig, og kærlighed og had. Bogen udkom første gang på dansk i 1973. Forlaget fejrer de 30 år med en fornem nyoversættelse af Karin Bodenhoff (B). I 1973 oversatte Ellen Kirk (K). Ilon Wiklands stemningsfulde illustrationer er heldigvis de samme. Eneste forskel er at forfatternavn nu står øverst på forsiden, og at titlen, i rødbrunt, står nederst. Bagsiden har fået en kort bagsidetekst. Satsen er en anelse mindre med mere luft mellem linierne. Det giver en behagelig tekstside. Sproget er strammere og mere præcist, og teksten mere intens, mundret og rytmisk at læse højt. Fx: (K) "Hvor irriteret Hubert havde lydt", (B) "Hvor gnaven Hubert havde lydt" og (K) "Det fik mig til at græde ganske stille og længes efter Jonatan", (B) "Da græd jeg stille og længtes efter Jonatan". Efterhånden vil denne oversættelse erstatte den gamle. Jeg måtte konstatere at bogen stadig berører mig dybt, at jeg, selvom jeg har læst den og læst den højt adskillige gange, stadig måtte fælde en tåre. Og at nogle passager rummede nye dybder for mig.

Læs hele vurderingen

Et par fattige drenge dør og kommer til eventyrriget Nangijala, der imidlertid ikke længere er noget eventyrrige. Det onde er kommet ind i denne verden. Den ældste bror drager ud for at være med til at bekæmpe dette onde, den yngste føler, at broderen er i nød og rider efter ham, og nu begynder en uendelig lang odyssé med rædsel og uhygge malet på hver side, så man kunne ønske, at der på forsiden havde været en advarsel mod at læse den højt for sagesløse, mindre børn. Selvlæsere derimod kan jo holde op, hvis det bliver for uhyggeligt - eller for ensformigt. Emnet: Kampen mellem godt- og ondt, er ligesom stil komposition og atmosfære en pendant til Mio min Mio, uden nogen fornyelse. Stilen virker efterhånden trættende, og når brødrene er sluppet godt gennem de første halvthundrede farer virker også indholdet sløvende. Det gælder dog nok mest den voksne læser og mindst den yngste, der vel vil rystes lige stærkt for hver ny side. Læseteknisk kan bogen vel klaresaf(3.)-4.klasse-elever. NB. Bogen er gennemillustreret med meget smukke sort/hvide tegninger af Ilon Wikland. Enkelte af dem kan give et fingerpeg om, at der sker voldsomme ting i bogen.

Læs hele vurderingen

B. L. er et kunsteventyr med en tilsyneladende realistisk indledning om de to brødre Tvebak og Jonathan. Tvebak ligger i køkkenbænken og venter på at dø af tuberkulose, og hans storebror fortæller ham om et eventyrland, der venter efter døden. Ved en ildebrand redder Jonathan sin lillebror, men omkommer selv. Efter lillebroderens død mødes de i eventyrlandet, hvor de deltager i en frihedskamp mod en tyran. Efter at have besejret en drage, begår de selvmord i fællesskab for at komme til eventyrlandets paradis, et nyt eventyrland. Ovenstående er kun et ubehjælpsomt forsøg på et handlingsreferat, hvorved der ikke er taget hensyn til et væld af bipersoner, bihandlinger og navnlig skildringen af begreber som angst, lykkefølelse, død osv. Man føler med fortælleren, den lille ængstelige Tvebak, der forstår at gøre B. L. til en bog som mange vil læse med spænding, sorg og glæde. Astrid Lindgren er en stor psykolog, en god fortæller - men måske (?) ikke helt så stor en filosof. Jeg vilikke lægge skjul på, at jeg personlig føler mig frastødt af det jeg opfatter som bærende motiver i bogen: at drømme om et paradis skal være det der får drengenes forfærdelige skæbne til at kunne akcepteres af eller i hvert fald forklares for læserne. Der er ingen forfatter, der som A. L. kan gribe børn, hun ved næsten for meget om børns trang ti! indimellem at læse noget meget sørgeligt. Men sentimental er hun ikke. Hvis ovenstående lyder som om det er en symboltung bog, er det rigtigt, men den vil og kan blive læst som spændende eventyr. Ilon Wiklands tegninger passer fint til bogens poesi, idyl og uhygge. Ligesom i Sverige vil bogen uden tvivl vække debat. Oplæsning, selvlæsning 10-14 år samt voksne. Det er en bog der skal læses flere gange.

Læs hele vurderingen

Det er med kærlig genkendelse og dyb respekt at genlæse denne klassiker og fantastiske roman, som altid kan give en klump i maven og en tåre i øjenkrogen. En ny udgave af bogen udkommer nu. Bogen udkom første gang på dansk i 1973, med oversættelse af Ellen Kirk. I 2003 udkom historien med en nyoversættelse af Karin Bodenhoff. Det er den samme fantastisk flotte sproglige oversættelse af Bodenhoff, der er i denne udgave. Sproget er mundret, intenst og fyldt med flotte sproglige vendinger. Det er en nydelse at læse. Historien om de to brødre lever stadig og vil forhåbentlig altid blive ved med det. Det er de store emner som liv og død, frihed og undertrykkelse og kærlighed og had, der bliver til en vidunderlig, varm og sørgelig historie. De stemningsfulde illustrationer er de samme som i originalen. Forskellen på udgaven fra 2003 og denne udgave, er at bogen her fremstår mere som en indbydende gavebog, i et lidt større format end tidligere. Det gør også, at de flotte illustrationer kommer mere til deres ret. I bogen er for- og bagsats illustreret med et fint mønster. Papirkvaliteten er grovere, men virker behagelig. Bagsideteksten er i denne udgave, kogt ned til en salgstekst på fire linjer. En udgave, som også vil gøre sig fint på bibliotekerne. Fra 10 år.

Læs hele vurderingen

En børnebogsklassiker, der stadig formår at gribe læseren med sin lavmælte, intense behandling af store eksistentielle temaer. Astrid Lindgrens specielle sprogtone er fint ramt i denne nyoversættelse...

Læs anmeldelse