Den dobbeltgyldige titel afspejler den splittelse, romanens hovedperson, Bente, føler mellem sin afhængighed af mænd og forsøget på at skabe sig en selvstændig tilværelse med skriveri ogsamvær med andre kvinder. Ligesom Verena Stefan i Huden under min hud ønsker hun at finde sig selv bag det fastlåste billede af kvinden, som opdragelse, normer og mænd har skabt. For begge førerderes søgen efter en ny identitet til lesbiske forsøg, der viser, hvor svært det er at skifte fra heteroseksuel til lesbisk kærlighed. Endnu en lighed er det selvbiografiske aspekt, men sprogligter romanerne vidt forskellige - hvor Verena Stefans bog er symbolsk og poetisk er Bente Clods direkte og realistisk. Den første halvdel af Brud er langstrakt, den kører ofte i tomgang i deminutiøst refererede samtaler, i de dagligdags forløb og de mange erindringsglimt. Slutningen er derimod bevægende i skildringen af hendes graviditet, fyrens svigten og den spontane abort. Altdette fører til en afklarethed ogovervejelser om kvindens situation, hvilket løfter bogen op over det personlige plan. Det er en hurtigt læst og ganske underholdende bog, som givet vil få mangelæsere, da forfatteren er kendt fra sine skriverier i Politiken og ugeblade. Men det er efter min mening ikke en bog, der vil bevare interessen, derfor ikke indkøb i de store ex.tal.